Alt for naturens skyld

Oste er et naturligt produkt: fra den schweiziske kvalitetsmælk til osteløben og bakteriestammerne. Der er mange gode grunde til at vælge schweizisk mælk, herunder Schweiz’ græsbevoksede landskaber, godt foder, streng dyrevelfærdslovgivning samt regelmæssige, uafhængige kontroleftersyn. Der er en grund til, at schweizisk mælk kaldes "det hvide guld".

Men ostefremstillingen og den efterfølgende affinage (udvikling og modning) er også et symbol på den schweiziske natur. Der er ingen problematiske E-numre, konserveringsmidler og smagsforstærkere – oste fra Schweiz er ren natur, det bedste fra Schweiz.

Oste fra Schweiz er populære over hele verden takket være deres unikke smag, ubestridelige kvalitet og autenticitet. Denne autenticitet skyldes passion og godt håndværk kombineret med de høje krav, lokale ostemagere stiller til deres eget arbejde, samt strenge regler, forskrifter og kontroller. Schweiz’ levnedsmiddelforordning fastlægger kravene for fødevarer af animalsk oprindelse og regulerer deres mærkning. Desuden er der strenge miljø- og hygiejnemæssige krav såvel som branche- og typespecifikke retningslinjer for produktion.

0_HEADER.jpg

Schweiz’ levnedsmiddelforordning

Der er meget nøjagtige regler og forskrifter for fremstillingen af ost fra Schweiz. Den schweiziske fødevarelovgivning definerer disse fødevarer og produkter, som er lavet heraf, i levnedsmiddelforordningen (Verordnung über Lebensmittel tierischer Herkunft, VLtH). Denne forordning fastslår også kravene til disse produkter og regulerer deres mærkning. Dette sker på baggrund af Føde- og forbrugsvareforordningen (Lebensmittel- und Gebrauchsgegenstände-Verordnung, LGV).

0_HEADER.jpg

Frivilligt forbud mod tilsætningsstoffer

Præcis som inden for EU har osteproducenterne lov til at tilføje visse tilsætningsstoffer under fremstillingen og modningen af oste fra Schweiz. Men for at adskille sig tydeligt fra importerede produkter besluttede osteindustrien i 2002, at de frivilligt vil overholde strengere regler og forbyde brugen af kunstige farvestoffer samt diverse antibakterielle konserveringsmidler. Dette er fastslået i osteindustriens kodeks, kaldet "freiwillige Verzichtserklärung". Dette branchekodeks bliver underskrevet af langt størstedelen af schweiziske osteproducenter hvert tredje år. Der er nogle undtagelser til dette kodeks, nærmere bestemt i forbindelse med fremstillingen af visse friskoste, sæsonspecialiteter og smelteoste.

Osteindustriens kodeks angiver, at fremstillingen og modningen af ekstra hårde, hårde, halvhårde og bløde oste ikke må omfatte:

  • genmanipuleret osteløbe
  • tilsætningsstoffer for at forhindre uønsket fermentering: nisin (E 234), lysozym (E 1105), natriumnitrat (E 251) og kaliumnitrat (E 252)
  • kunstige farvestoffer
  • tilsætningsstoffer til overfladebehandling: natamycin (E 235)

Et stærkt signal fra den schweiziske osteindustri om, at deres produkter er naturlige og af fortræffelig kvalitet!

Vidste du det? Man kan spise skorpen på oste fra Schweiz.

Traditionelt spiser man også skorpen, når man spiser raclette. Og det er ikke noget problem med schweizisk racletteost, eftersom osteindustriens adfærdskodeks forbyder brugen af antibakterielle tilsætningsstoffer såsom natamycin. Det er altså helt sikkert at spise skorpen på oste fra Schweiz – selvom den måske ikke smager lige godt på alle varianter.