Du er ved at forlade Switzerland Cheese Marketing SCM’s website.
Ristet brød med smeltet Emmentaler AOP, syltede løg og bagte tomater
BewertenIhre Bewertung
0.0 Sterne / 0 Stimmen
Del
Del
Ingredienser
Til 4 personer
8 tykke skiver brød
smør
200 g Emmentaler AOP
Hurtigsyltede perleløg:
8 små perleløg
¼ tsk. salt
1 dl rødvinseddike
1 dl rørsukker
1 dl vand
1 spsk. gule sennepsfrø
2 tsk. sorte peberkorn
2 tsk. korianderfrø
Bagte tomater:
8-12 cherrytomater
2 spsk. olie
4 fed hvidløg
salt
frisk timian og rosmarin
olivenolie
Til servering:
frisk timian
karse
salt og peber
Forberedelse
Tilbered de syltede løg ved at pille løgene og skære dem midt over på langs. Bring saltet vand (1 spsk. salt til 1 ½ liter vand) i kog, og læg løgene i. Kog løgene i 8-10 minutter. Hæld vandet fra, og skyl i koldt vand. Sæt løgene til side.
Bring eddike, sukker, vand, sennepsfrø, peberkorn og korianderfrø i kog. Rør rundt i ca. 2 minutter, indtil sukkeret er opløst. Læg løgene i et sylteglas, og hæld den varme lage over. Lad dem køle af, og sæt derefter låg på. Opbevares på køl. Løgene skal syltes mindst en time, men helst en dag, før servering.
Tænd ovnen på 125°C. Læg tomater og hvidløg i et ovnfast fad. Drys med salt, timian og rosmarin, og dryp med olivenolie. Bages på midterste rille i ca. 1 time.
Skru temperaturen op til 225°C. Smør brødskiverne med smør, og læg dem på en bageplade. Rist brødet i ovnen i ca. 5 minutter, indtil smørret et smeltet, og skorpen er sprød. Tag brødet ud, læg skiver af Emmentaler AOP på, og sæt brødet tilbage i ovnen. Bages i yderligere 5 minutter, indtil osten er smeltet.
Tag brødet ud af ovnen, og læg tomater og løg på. Pynt med timian og karse. Drys med salt og peber. Serveres med det samme.